Beograd – ”Den Hvide By” – er ikke som enhver anden hovedstad. Nuvel, der er både gamle rigsbygninger, beton i brutal ghettostil og kaffebarer i hobetal. Men som et andet Berlin er byen og folket også præget af en turbulent historie. Utallige krige og bombardementer, økonomisk stagnation, et korrupt officielt system besat af politikere dømt for forbrydelser mod menneskeheden og lange udsigter til medlemskab i de riges klub, bedre kendt som EU.

Trods mangt en ting at forbedre er den gennemgående mentalitet hos den unge generation nærmere apati end revolution og oprør. Ingen går på gaden, når upopulære beslutninger gennemtrumfes. Politikerne er alligevel valgt ved hjælp af svindel – og de alternative kandidater er lige så slemme som de siddende. Ingen brokker sig over den dyre, men dårlige uddannelse, for det er trods alt en af de få billetter, der findes, til et bedre liv.

I stedet for at spare sammen til fremtiden bruges pengene på at forsøde dagen og vejen. Det er ikke på grund af sløvhed eller manglende viljestyrke, men en gennemsyrende tro på at nuet er herskende, og frem for fortid og fremtid er det nutiden, der dyrkes. Ungdommen er indkodet til aldrig at turde tro på, at fremtiden er så lys, som den i en spag solstråle kunne syne. I stedet forholder de sig til græsset på deres egen side af gadekæret – og det fremstår trods alt lidt grønnere med et småsnalret udsyn i gode venners selskab.

I dette tema forsøger vi at give et øjebliksbillede af den ungdom, som står imellem erindringen om krig og rådvilde forældre på den ene side og udsynet til en mulighedsfattig fremtid på den anden. Gennem forskellige journalistiske bidrag forsøger vi derfor at vise Beograd og den serbiske ungdom, som vi har oplevet den. På godt og ondt. Fra gåture til byture. Fra grusomme film til håbefulde åndehuller. Fra historiske tyngende spor til glemslens frihed. For i dette spektrum råder pragmatismen. I dette spektrum findes den kreative åre, som omdanner problemer til løsninger, og som trods de negative forudsigelser og spådomme om fremtiden får de beskedne drømme til at spire.

Bag hver en knust rude gemmer sig en historie, der venter på at blive fortalt. Bag hver en afskallet facade gemmer sig en fortid, der stadig skinner farvestrålende igennem. Bag hver en rygende cigaret gemmer sig et menneske, der er sin egen unikke version af en nations opgør med sig selv og sine omgivelser.

Det er de historier, vi nu vil fortælle dig. Som vi har set og hørt dem. For når man kradser i Beograds overflade, får man ikke kun skidt under neglene. Man får en helt ny verden.

//Redaktionen

Advertisements